Bonderøvstown revival

I min storhedstid som blogger, for flere år siden, havde Bonderøvstown sin helt egen kategori.
Bonderøvstown eksisterer stadig. Og kategorien (omend den ligger udsultet hen).

Helt uden at overdrive kan jeg sige, at det samme ikke gør sig gældende for min storhedstid. Dens vejrtrækning blev mere og mere anstrengt det sidste halve år af 2010. Jeg så den sygne hen for øjnene af mig og før 2011 var omme, var den afgået ved døden.

Jeg forsøgte at genoplive den igen i 2012 – uden held. Så forsøgte jeg igen i 2014. Og 2015. Og igen her i 2016. Som en afdanket rockstjerne der, med manglende selverkendelse i den ene hånd og stædighed i den anden, krampagtigt forsøger at få et comeback. Som alle ved er mislykket på forhånd. Undtagen rockstjernen selv. Ynkeligheden ligger ligefor.

Dog skal det retfærdigvis nævnes, at en lille bitte skare af mennesker har presset på, især i det sidste halve år, for at få mig til at forsøge endnu en genoplivning (jeg antager, at de må lide af samme mangelfulde erkendelse om min storhedstids mulighed for genopståen som jeg selv gør).

Faktisk skete det så sent som i sidste uge, hvor endnu én tilsluttede sig den lille forblændede skare. Det skal her indskydes, at vedkommende først kendte til min eksistens for et par uger siden, og er derfor undskyldt den manglende viden om mit storhedstidsforfald.

Nuvel – min manglende selverkendelse lever i bedste velgående, så jeg er bukket under for presset, og gør nu endnu et (og sidste, vil nogen måske håbe) forsøg på genoplivning.

Men – én ting er, at jeg mangler selverkendelse. Jeg mangler dog også noget at skrive om.

Og det er her Bonderøvstown kommer ind i billedet. Bonderøvstown og de omkringliggende Miniputtowns. For man skal ikke tage fejl – der sker ting og sager i sådan nogle towns. Både dem man gerne vil vide noget om og – måske mest – dem man ikke vil.

Anyway, kig forbi igen en dag. Så skal jeg fortælle dig om dengang nogle børn fandt et lig…