FRIHED – drømme og uafhængighed

Så sidder jeg atter bag skærmen med en tom kladde foran mig. Jeg skal i gang med at skrive næste del af emnet “Frihed”. Denne gang om drømme og uafhængighed.

Det sidste indlæg tog lang tid at skrive. Jeg skrev og skrev. Troede jeg. Da jeg endelig var færdig og læste indlægget, var det imidlertid en ret flad fornemmelse. Hvordan fanden kunne jeg bruge så lang tid på så lidt? Det, der havde taget mest tid var, åbenbart, det at formulere og udtænke tankerne om frihed. Og det samme sker højst sandsynligt også i det her indlæg. So be it.
Nå, men jeg skal jo til det.

Drømme og uafhængighed
Ordet eller begrebet (jeg kan ikke blive enig med mig selv om, hvad jeg vil kalde det) “frihed”, fremkalder mange tanker bag hjernebarken. De fleste tanker har travlt og flyver videre før jeg når at fange dem. Resten bliver hængende og basker med vingerne, som en fugl, der står stille i luften.

De tanker jeg når at gribe, danner billeder på nethinden af både fortid og nutid. Der opstår også billeder af en endnu ikke defineret og (måske-måske ikke) fjern fremtid. Som collager af forskellige drømmescenarier. Nogle udvikler sig og bliver til virkelighed. Andre skal have lov til at være det de er: drømme. Ikke nattens drømme, der ofte er mærkelige og uden dybere mening, hvis jeg ikke analyserer dem. Det er den vågne tilstands drømme. Dagdrømmene. Drømmescenarier. Ønskescenarier.

Hvor stor en grad af frihed vi føler, tror jeg har betydning for, hvad vi dagdrømmer om. Jeg forestiller mig ikke, at en mor, der lever fastlåst i ekstrem fattigdom i et uland, dagdrømmer om at sidde på en øde sydhavsø. Hun drømmer nok mere om at kunne give sit underernærede barn mad og tryghed. Men igen, jeg ved det ikke. Jeg har ingen videnskabelig belæg for at mene, at det er sådan det er. Jeg tænker bare. En masse.

Mine dagdrømme bærer præg af, at jeg føler en vis frihed. Eller måske nærmere en længsel efter frihed. Eller måske begge dele. Jeg er jo fri som fuglen. Jeg har ingen arbejde, ingen børn, ingen kæreste og er til en vis grad økonomisk fri. Det med ikke at have et arbejde er dog en frihed, der får mig til at længes efter en større frihed: at blive fri for jobsøgning ved at finde et arbejde. Men det er mere en praktisk drøm, en her-og-nu drøm, end en decideret dagdrøm.

Hvis jeg forestiller mig, at jeg er fri til at kunne gøre lige præcis, hvad jeg vil, uden at skele til økonomi, fornuft eller andre forhindringer, hvad er så min ultimative drøm?
Den går i al sin enkelthed ud på, at jeg er i en situation, hvor jeg er så økonomisk uafhængig, at jeg ikke har brug for at arbejde. Hvis jeg forestiller mig den situation, så opstår der forskellige drømmescenarier for, hvordan jeg vil udnytte den frihed.

• Jeg deler min tid mellem at skrive, læse, frivilligt arbejde og ud i naturen. Og en masse derimellem.
• Jeg bor på verdens smukkeste sydhavsø, hvor jeg sidder på en altan på med verdens smukkeste udsigt. Jeg nyder varmen, skriver, læser, udforsker naturen. Og en masse derimellem.
• Jeg rejser rundt til alle de steder jeg drømmer (!) om at se. Fx (men ikke begrænset til) De Vestindiske Øer og Galapagos. Jeg genser USA, Canada og Australien. Og supplerer med New Zealand. Jeg tager på safari i Afrika, junglevandring i Asien. Og er ikke være bange for edderkopper, bjørne og skorpioner. Og giftige slanger. Jeg bor i New York, Spanien eller Island.
• Eller et hippiekollektiv i Goa. Bare for at prøve.

Og en hel masse derimellem.

Det er jo egentlig meget tilforladelige drømme, ikke? Og kræver kun nogle millioner på kontoen. Eller en virkelig gavmild sponsor, der også tænder på tanken om drømme og uafhængighed.

Ovenstående scenarier får mig til at tænke på Thor Heyerdahls bog Fatuhiva – tilbage til naturen, som jeg læste et par gange, da jeg var ung. Bogen vakte en følelse af udlængsel og pirkede til min fantasi og eventyrlyst. Jeg forestillede mig selv opleve det, som Thor oplevede. Væk fra civilisationen, ud og udforske og opleve sjældne, tropiske steder og kulturer. Yes sir! Intet mindre.

Når jeg tænker på det nu, mærker jeg en følelse af ultimativ frihed. Ingen snærende bånd. Ingen, der bestemmer, hvad jeg må og ikke må. Hvad jeg skal og ikke skal. Jeg kan forvalte min tid og mit liv lige præcis, som jeg har lyst til. Jeg kan leve ad hoc eller efter en plan. Jeg bestemmer selv.

Jeg er – kort sagt – uafhængig!

I drømmene, anyway.

Det pudsige med mig er nemlig, baseret ud fra ovenstående friheds- og uafhængighedsfølelse, at jeg minder om en, der burde springe ud som selvstændig erhvervsdrivende. Så er jeg jo min egen boss, der bestemmer selv. Men jeg er som udgangspunkt tryghedsnarkoman, og har på ingen måde lyst til at stå med et sådant ansvar. Måske fordi det jo ville gøre mig afhængig på andre måder. Jeg foretrækker at give afkald på noget af min frihed – og ansvar – ved at være almindelig lønmodtager.

For det er jo sådan, at der med frihed også følger et ansvar. Som fx vores ytringsfrihed. Vi har frihed til at ytre os, men også ansvar for at gøre det indenfor de givne rammer. Dét, som mange misforstår og påberåber sig en “blanco ret” til at ytre hvad som helst. Det kan også være på arbejdspladsen, hvor vi arbejder med frihed under ansvar.

Nå, det var lidt et sidespor. Tilbage til drømme og uafhængighed. Og det med at være fri som fuglen.

Jeg lever mit liv som single og selvvalgt barnløs. Jeg er på sin vis også selvvalgt single. Ikke sådan at forstå, at jeg foretrækker single livet fremfor tosomheden. Faktisk foretrækker jeg tosomhed, men blot ikke for enhver pris. Der er mennesker, der hopper fra forhold til forhold, for at undgå at være single. Sådan har jeg det ikke. Jeg har det fint med at være alene, for det er jo også frihed. Men jeg kan også godt lide at være to, der er følelsesmæssigt afhængige (!) af hinanden. Hvis det altså er på den sunde måde, hvor man er det, fordi man bare ikke kan undvære hinanden.

Så er der jo det med at være selvvalgt barnløs. Jeg valgte min frihed til. Og dermed også et ansvar fra. Om det var valget af frihed, der fyldte mest eller fravalget af ansvar, ved jeg ikke. Det var ikke sådan, at jeg lavede for og imod det at få børn eller ikke få børn. Jeg nåede bare aldrig til det punkt, som de fleste andre kvinder når til: at mærke lysten til at få børn. Mit biologiske ur er muligvis gået i stå på et eller andet tidspunkt uden, at jeg lagde mærke til det. Men jeg holder meget af børn. Børn er dejlige. Og dumme. Og søde. Og irriterende. Og sjove. Og at indgå i et parforhold, hvor der er børn, skræmmer mig ikke. Jeg fik bare aldrig lyst til at få mine egne.

Og SÅ nåede jeg vist også til vejs ende. Det blev længere end jeg troede. Og så langt som jeg håbede.

Hvad er din definition af frihed? Hvad betyder den for dig? Er der sammenhæng mellem frihed og drømme og uafhængighed? Giv endelig din mening til kende i kommentarfeltet på bloggen, hvis du har lyst.

Planen var jo, som jeg skrev i første indlæg, at jeg ville lave et indlæg med en afrunding, men det gider jeg faktisk ikke alligevel. Jeg vil blot slutte af med dette lille rim, som jeg husker fra min barndom. Du kender det sikkert også.

Lykke er som en lille fugl,
der flyver og kommer tilbage.
Gid den hos dig på finde et skjul
og blive der alle dage.