En weekend af vilkårligheder

Det har været en weekend af vilkårligheder.

Hvad jeg har lavet? Alle mulige vilkårlige ting.

Og alligevel sidder jeg her søndag aften med en følelse af, at jeg ikke har lavet en skid. Men noget må jeg da have lavet.

Og ja, selvfølgelig har jeg det. De vilkårlige ting jeg har lavet, altså ud over den der skid jeg ikke har lavet, er for eksempel:

• Sender sms fredag ved sytten-tiden, for at invitere en veninde og hendes datter til at spise med ved aftensmaden. Et kvarter senere sidder jeg på cyklen på vej hen for at spise hendes mad.
• Vågner lørdag morgen kvart i fem. Det er fandeme for tidligt. Jeg forsøger at falde i søvn igen, men opgiver lidt over fem. Jeg tænker, at det kræver god kaffe, så jeg udskifter den hurtige neskaffe, der er min redning til hverdag, med brygget.
  Den alt for tidlige opvågning betyder, at jeg ved halvsyvtiden sidder og tjekker, om det er Emmerys eller Kvickly-bageren (I’m not picky), der åbner først, for når jeg nu har været så tidligt oppe, har jeg helt klart fortjent andet end havregrød. Således sidder jeg lidt senere og konsumerer: 2 rundstykker, riiiigelig smør, 10 skiver pålægschokolade og 1 høj, cremet snegl.
• Efter dette overdådige morgenmåltid, føler jeg en vis trang til at undersøge, hvor mange kilometer jeg skal gå for at demontere kaloriebomben. Resultatet er nedslående: 21 km. Det svarer til en tur rundt om Brabrand sø. Plus lidt mere. Nuvel, den tur har jeg gået før, men gider jeg?
• Det bruger jeg de næste timer på at overveje. Og ender med at gå 10 efter devisen om, at lidt har også ret.
• At jeg tager mig sammen og går 10 km, fejrer jeg med at spise en pose slik og en Rittersport. Så sent på eftermiddagen, at jeg ikke er sulten til aftensmadstid og springer dette måltid over.
• Lidt før sengetid føler jeg selvfølgelig, at jeg jo er nødt til at spise aftensmad. Min hjerne tænker hele tiden på smør. Smør. Smør. Smør. Det er jo decideret hjernevask, jeg er ganske forsvarsløs og må naturligvis gøre, hvad min hjerne siger. Hvad er så mest nærliggende at spise? Den havregrød jeg ikke fik til morgenmad. Havregrød med riiiigelig smør.
• Og det var vist stort set det min lørdag gik med. At spise, gå og spise. Nå ja, og slappe af.
• I dag sov jeg til næsten syv. Det er ikke tit det sker, så det fejrede jeg med havregrød med riiiigelig smør. Naturligvis først efter kaffen, der i dag på helt sædvanlig vis var neskaffe.
• Efter morgenmaden går jeg i JYSK og køber lidt småting. Det er lige så kedeligt som det lyder. Det regner lidt, da jeg går derhen. Uden jakke, selvfølgelig. Der er jo kun 150 m. Og så kan I jo sige jer selv, at det er lige så sikkert som amen i kirken, at det regner i lårfede stråler, da jeg skal hjem igen. Men hjem kommer jeg da. Og hænger bukser og bluse til tørre.
• Regnen tager til og ser ikke ud som om den har tænkt sig at stoppe foreløbig. Jeg optager 15 sek. video med de uvelkomne kaskader, og takker den danske sommer for lort på Insta. Naturligvis.
• Jeg ved ikke helt, hvad det herefter er for en kortslutning der sker i min hjerne, men inden jeg ser mig om, er jeg i gang med at pudse alle vinduer indvendig. De trænger nu også gevaldigt, så nogen gange kan kortslutninger føre noget godt med sig. Og jeg føler da også en vis selvtilfredshed, da jeg er færdig samtidig med regnen, der også beslutter at nu må det være nok for nu.
• Vinduespudsning er ikke den eneste hjemmesyssel jeg har lavet. Jeg har skam også snittet spidskål, vasket tøj, støvsuget og – og nu bliver det virkelig vildt – skiftet filter i støvsugeren. Jamen, hvad skal det ikke ende med? At jeg går fra hausfrau wannabe til bare hausfrau?
• Det allerværste er dog, da solen kommer frem sidst på eftermiddagen. Jeg er overbevist om, at den eneste grund til at den vælger at skinne lige i dag er for at håne mig. Den afslører nemlig på in-your-face-måden, hvor dårligt resultatet af min vinduespudsning er.
• Det slår mig lidt ud, at jeg er så dårlig til at pudse vinduer, så jeg reparerer min forslåede vinduespudsningsselvtillid ved at se The Big Lebowski. Så er det alligevel ikke så svært at være lidt underbemidlet i forhold til vinduespudsningsevner.
• Men så har jeg vist heller ikke lavet mere. Altså lige bortset fra, at jeg har spist havregrød med riiiilig smør til aftensmad. Nu har jeg smidt det sidste smør ud. Jeg bliver aldrig gammel nok til at administrere at have smør indenfor rækkevidde.
• Og så har jeg skrevet dette indlæg. Som er så springfyldt med nyttig information, at du slet ikke aner, hvor heldig du er, at du har læst det. Som den lejlighedsvise rebel jeg er, har jeg ikke læst korrektur. Uuuuuuuuuh….tics til folket. Helt gratis.