Ry Højskole – Ry Classic 2017 – del 2

Jeg blev jo ikke færdig med at skrive om Ry Classic 2017 i mit første indlæg. Der er så meget at fortælle, men det er slet ikke sikkert, at jeg får det hele med. Og nogle minder vil jeg også bare gerne holde for mig selv.

At deltage i Ry Classic 2017 på Ry Højskole er andet og mere end gensyn med et par kursister fra sidste år og møde med nye.

Stemningen
Dette års deltagere slår alle rekorder i antal solgte flasker vin. Jeg påtager mig med stolthed en del af æren for denne rekord. Sundhedsstyrelsen er dog nok knap så stolt af mig. Jeg er ikke i tvivl om, at vinen bidrager positivt til den gode stemning. Vinen og så naturligvis alle de dejlige mennesker. Sidste år skrev jeg ”fællesheden” og jeg kan faktisk ikke finde et ord, der for mig beskriver det bedre. Jeg elsker højskolestemningen og jeg har allerede været ved at tjekke andre højskoleophold ud. Ganske vist mest som overspringshandling, men så opstår der jo behov.

Skriveholdet
Ligesom sidste år, er det også Dy Plambeck, der er underviser i år. Hun har et miks af både nye og gamle øvelser med, så det er ikke en ren gentagelse af de opgaver jeg fik sidste år. Jeg synes hun er en god underviser, faglig dygtig, sød og imødekommende – og hård. Hun skraber lag af teksten, analyserer og stiller spørgsmål, også nogle, der kan nå dybt ind og prikke dig til blods. Det er en forudsætning, at man kan finde ud af at tage imod feedback. Uden at gå i forsvarsposition. Det er nødvendigt, at man bare kan lytte, tage imod og så bruge det man kan. Hvor dybt noget går ind, er afhænger naturligvis også af det emne man skriver om. Vi skriver for eksempel om sorg vi selv har oplevet. Det er en hård omgang for nogle af os, for her bruger vi os selv om muligt endnu mere end vi gør i forvejen, når vi skriver.

Modsat sidste år, er der også mænd med på holdet i år. Jeg bliver altid så glad, når jeg møder mænd, der godt kan lide at skrive. De fleste deltagere, på de skrivekurser jeg har været på, har været kvinder. Der er en god dynamik og et godt sammenhold i gruppen. Der bliver udvist interesse for både hinandens tekster og for personerne bag. Socialt får jeg mere ud af dette års skrivehold end sidste år.

Den sidste dag får vi alle individuel feedback af Dy. Hendes lektie til mig er at læse Hestenes Øjne af Hans Otto Jørgensen. Og at dykke mere ned i sorgteksten, grave nogle lag dybere i den, men det vil jeg ikke. Den skal der ikke graves dybere i. Ikke lige nu i hvert fald. Hun foreslår også, at jeg kan dykke ned i mit liv som barn på landet, fordi jeg både sidste år og i år skriver en del om det. Og det er det jeg beslutter mig for at gøre, men dog i stedet dykke ned i den ældre del af familien i stedet for min egen. Derfor vil jeg allerede i denne uge starte med at interviewe min gamle far. Spændende, hvor det fører hen.

Naturen omkring Ry Højskole
Skolen ligger vældig smukt placeret med Gudenå lige for enden af haven. Jeg nyder meget at sidde og kigge ud over vandet. Eller nyde solnedgangen fra toppen af tårnet. Der er en pragtfuld udsigt oppe fra taget. Jeg går en hyggelig tur med en af de andre deltagere på skriveholdet en af dagene. Vi går ned forbi den lille lystbådehavn og op på en lille bakketop, hvor vi sidder og spejder ud over landskabet. På ugens frieftermiddag får jeg et lift til Himmelbjerget. Vejret er fantastisk og gåturen tilbage til højskolen er noget ud over det sædvanlige. Jeg går gennem Rye Nørskov, der vist tilhører Nørskov Gods, og har stor set skoven for mig selv alle 6 km. På et tidspunkt standser jeg op og står bare og lytter. Og lytter. Det eneste jeg kan høre er fuglene. Hold kæft, hvor er det fedt. Jeg har savnet at være så langt ude i naturen, at jeg ikke kan høre motorstøj. Lyden af motorstøj føles højere ude i naturen end inde i byen.

Ry ligger kun en bybustur og 30 min med tog fra Aarhus. Egentlig er det dumt, at jeg ikke forkæler mig selv med flere ture dertil. Når jeg nu så gerne vil se andet natur end den jeg har kigget på i Aarhus de sidste snart 20 år. Jeg kan jo sagtens gå Ry – Himmelbjerget tur/retur samme dag. Det er jo kun ca 2/3 af turen rundt om Brabrand sø.

Jeg noterer det på min fiktive to-do-liste.

Afslutningsfest
Vin, grin og masser af dans. Så kort kan den beskrives.
Og så lige noget med en Salami, kylling, rejesang. Og en bongotromme. Og en islænding. Og et syngende tangohold. Og en kajakroer på spærene. Og ”det sagde hun også i går”. Og god mad. Og meget, meget mere.

Men man skulle nok have været der…

Og forhåbentligt sidder jeg igen om ca 365 dage og skriver

”og det var jeg jo”

 

 

“Udånder”: En, der lider af langtidsskuffelse. Følgevirkningen er Begejstringsfravær. #TingJegLærerPåHøjskole